Grundlovstale i Nakskov 2015

Vi fejrer i dag folkets styre,

vi fejrer Grundloven

Grundloven er den grundlæggende lov.

Det er den lov, som kun gælder, hvis et flertal stemmer for den i en folkeafstemning.

Den lov, hvor folket overdrager folkets suveræne magt til folketinget         og dermed også til en regering og til uafhængige domstole.  

Grundloven er altså vores grundlæggende lov, som sætter rammerne for folketingets magtudøvelse.

Det er der faktisk mange folketingsmedlemmer, der ikke har forstået. 

Det er loven, som også sætter rammerne for, hvordan og hvor meget folketinget kan give magten videre til andre organer, fx EU. 

Derfor skulle Grundloven sikre vores ret til folkeafstemninger om forslag, der videregiver folkets suverænitet, dets ret til selvbestemmelse.

Altså vores ret til folkeafstemninger om EU-traktater og vores EU-forbehold – og vel Bankunionen.

Grundloven er loven, som skal sikre folket mange universelle rettigheder. Jeg vil tage 4 frem. 

1. Først valgretten. Grundloven sikrer hemmelige og direkte valg.

Og såkaldt almindelige valg. Men fra 1849 var det kun 15 % af befolkningen, der var almindelige!

 Resten af befolkningen: de 7 F’er - Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede havde ingen politiske rettigheder. 

Og det tog over hundrede år at få valgretten gjort almindelig. 

For 100 år siden i 1915 fik kvinderne valgret - og også tyendet, folkeholdet.

Fra 1880-1915 havde aktivister kæmpet for kvinders politiske rettigheder. De kaldte den nye grundlov for Kvindernes Grundlov. Fra da af blev ligestilling en central del af det billede, vi ønsker at tegne af os selv internationalt. 

Siden hen fik nogle fattige og de kriminelle valgret.

Det var dog først i 1961, at alle på overførselsindkomster fik politisk medborgerskab.

De unge Venstrefolk, der nu foreslår, at de fratages stemmeretten, må være utrolig gamle! 

I dag er det alene umyndiggjorte personer, der stadig ikke har opnået politisk medborgerskab. 

 Også alderskravet sænkedes. Fra 30 år til nu 18 år – det har jeg 

 såmænd selv været med til at stemme for.   

 I skolebøgerne står der, at de fik stemmeretten. Men det er helt

 forkert. De tilkæmpede sig den.

 Befolkningsgruppe efter befolkningsgruppe rejste kravet om valgret og    sloges for det – med demonstrationer, møder og diskussioner i hele

 landet, lige indtil også de blev omfattet af valgretten.

 Det er den kamp, de 16 – 18 årige nu må rejse. 

2.  Om ytringsfriheden.  Grundloven siger her: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.” 

Alle her i landet har denne ret til at sige deres mening. Man må da sige, at nogle bruger den.

Men vi skal fortsat kæmpe for, at alle også får lige muligheder, ikke kun på internettet, men også i de store medier.  

Og lige muligheder, uanset deres ansættelsesforhold.

De offentlig ansattes ret til ytringsfrihed er jo konstant truet – til skade for de fleste og til gavn for de få.

Vi bør kompromisløst bakke op de medarbejdere, der taler ud, fx om urimeligheder for borgere med udviklingshæmning.  

3. Om trosfriheden siger Grundloven: ”Borgerne har ret

til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde,

der stemmer med deres overbevisning”.

Retten til at dyrke sin religion, som en del af ens sociale

liv, er bare ikke en selvfølge.

Respekten for andre, hvad enten det er jøder, muslimer,

kristne eller ateister, er ikke en given sag. Næsten hver

dag fremkommer der hadefulde og fordomsfulde

angreb, som vi altid bør svare på. 

4.  Kommune betyder fællesskab.

     Derfor er kommunernes selvstyre afgørende

”Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.”, står der i grundloven. 

Alligevel har statsmagten og EU igennem de sidste 10 – 20 år udsat kommunerne for en flodbølge af detalje reguleringer. Denne centralisme giver ofte uhensigtsmæssige løsninger og spilder medarbejdernes tid. 

Det ved Grundloven.  For hvis borgerne skal have indflydelse på alle de nære områder: skoler, børnehaver, ældrepleje, så forudsætter det, at kommunen har det meste af både ansvaret og kompetencen.

Først da kan borgerne i fællesskab med medarbejderne få indflydelse - og frihed til at tilrettelægge den bedst mulige indsats. 

Tag fx den konkurrenceudsættelse, som er pålagt kommunerne. Heller ikke dette afgørende valg må kommunens indbyggere træffe.

Det er disse regler, der fx medfører, at alt skal registreres og prisfastsættes i ældreplejen. Det er udbudspligten, der især skaber minuttyranniet. 

Men demokratiet på arbejdspladsen siger Grundloven ikke noget om!

Og her er der rigtig langt igen. Det er tankevækkende, at det store gennembrud for medarbejder indflydelse skete i årene efter Anden Verdenskrig, hvor man havde oplevet nazismens rædsler.
Og hvor man havde indset, at et bredt funderet demokrati er et godt bolværk mod en ny fascisme.

Men siden har det nærmest været ét skridt frem og ét tilbage. 

Og selv strejkeretten og forhandlingsretten på arbejdsmarkedet er under angreb. Det frie marked for varer, kapital og arbejdskraft har fået forrang, og EU-domstolen fører an i angrebene.

Så her er der virkelig brug for, at vi står sammen.

Rundt om i verden vover folk livet i en kamp for demokrati og en grundlov. Men også for et samfund med større lighed og mad og bolig til alle landets indbyggere. Det er nødvendigt, mener de, også som grundlag for et demokratisk samfund. Og de har ret.

Sådan kan vi her i Danmark blive inspireret til at begynde arbejdet for en revideret Grundlov.  

Ved folketingsvalget gælder det om at få styrket SF, et parti som vil kæmpe for et mere lige, mere socialt og grønnere samfund.

Og for en Grundlov, der fortsat fastslår rammerne for folkestyret og de individuelle frihedsrettigheder. 

Men også for en Grundlov, der sikrer et bredere demokrati, fx på arbejdspladserne, og de grundlæggende sociale rettigheder: retten til arbejde og støtten til dem, der har behov.                                                                              Så lad os lave en god valgkamp!