Vi fejrer i dag folkets styre,
vi fejrer
Grundloven
Grundloven
er den grundlæggende lov.
Det
er den lov, som kun gælder, hvis et flertal stemmer for den i en
folkeafstemning.
Den
lov, hvor folket overdrager folkets suveræne magt til folketinget og dermed også til en regering og
til uafhængige domstole.
Grundloven
er altså vores grundlæggende lov, som sætter rammerne for folketingets
magtudøvelse.
Det
er der faktisk mange folketingsmedlemmer, der ikke har forstået.
Det
er loven, som også sætter rammerne for, hvordan og hvor meget folketinget kan
give magten videre til andre organer, fx EU.
Derfor
skulle Grundloven sikre vores ret til folkeafstemninger om forslag, der videregiver
folkets suverænitet, dets ret til selvbestemmelse.
Altså vores ret
til folkeafstemninger om EU-traktater og vores EU-forbehold – og vel
Bankunionen.
Grundloven er
loven, som skal sikre folket mange
universelle rettigheder. Jeg vil tage 4 frem.
1. Først valgretten. Grundloven sikrer hemmelige
og direkte valg.
Og
såkaldt almindelige valg. Men fra 1849 var det kun 15 % af befolkningen, der
var almindelige!
Resten af befolkningen: de
7 F’er - Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter
og Fremmede
havde ingen politiske rettigheder.
Og
det tog over hundrede år at få valgretten gjort almindelig.
For
100 år siden i 1915 fik kvinderne valgret
- og også tyendet, folkeholdet.
Fra 1880-1915 havde aktivister kæmpet for kvinders politiske
rettigheder. De kaldte den nye grundlov for Kvindernes Grundlov. Fra da af blev
ligestilling en central del af det billede, vi ønsker at tegne af os selv
internationalt.
Siden hen fik nogle fattige og de kriminelle valgret.
Det var dog først i 1961, at alle på overførselsindkomster fik
politisk medborgerskab.
De unge Venstrefolk, der nu foreslår, at de fratages
stemmeretten, må være utrolig gamle!
I dag er det alene umyndiggjorte personer, der stadig ikke har
opnået politisk medborgerskab.
Også alderskravet sænkedes. Fra 30 år til nu 18
år – det har jeg
såmænd selv været med til at stemme for.
I skolebøgerne står der, at de fik
stemmeretten. Men det er helt
forkert. De tilkæmpede sig den.
Befolkningsgruppe efter befolkningsgruppe
rejste kravet om valgret og sloges for
det – med demonstrationer, møder og diskussioner i hele
landet, lige indtil også de blev omfattet af
valgretten.
Det er den kamp, de 16 – 18 årige nu må rejse.
2. Om ytringsfriheden. Grundloven siger her: ”Enhver
er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog
under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan
ingensinde på ny indføres.”
Alle
her i landet har denne ret til at sige deres mening. Man må da sige, at nogle
bruger den.
Men
vi skal fortsat kæmpe for, at alle også får lige muligheder, ikke kun på
internettet, men også i de store medier.
Og
lige muligheder, uanset deres ansættelsesforhold.
De
offentlig ansattes ret til ytringsfrihed er jo konstant truet – til skade for
de fleste og til gavn for de få.
Vi
bør kompromisløst bakke op de medarbejdere, der taler ud, fx om urimeligheder
for borgere med udviklingshæmning.
3. Om
trosfriheden
siger Grundloven: ”Borgerne har ret
til
at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde,
der
stemmer med deres overbevisning”.
Retten
til at dyrke sin religion, som en del af ens sociale
liv,
er bare ikke en selvfølge.
Respekten
for andre, hvad enten det er jøder, muslimer,
kristne
eller ateister, er ikke en given sag. Næsten hver
dag
fremkommer der hadefulde og fordomsfulde
angreb,
som vi altid bør svare på.
4. Kommune betyder fællesskab.
Derfor er
kommunernes selvstyre afgørende
”Kommunernes ret
til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes
ved lov.”, står der i grundloven.
Alligevel
har statsmagten og EU igennem de sidste 10 – 20 år udsat kommunerne for en
flodbølge af detalje reguleringer. Denne centralisme giver ofte uhensigtsmæssige
løsninger og spilder medarbejdernes tid.
Det
ved Grundloven. For hvis borgerne
skal have indflydelse på alle de nære områder: skoler, børnehaver, ældrepleje,
så forudsætter det, at kommunen har det meste af både ansvaret og kompetencen.
Først
da kan borgerne i fællesskab med medarbejderne få indflydelse - og frihed til
at tilrettelægge den bedst mulige indsats.
Tag
fx den konkurrenceudsættelse, som er pålagt kommunerne. Heller ikke dette
afgørende valg må kommunens indbyggere træffe.
Det
er disse regler, der fx medfører, at alt skal registreres og prisfastsættes i
ældreplejen. Det er udbudspligten, der især skaber minuttyranniet.
Men demokratiet
på arbejdspladsen siger Grundloven ikke noget om!
Og
her er der rigtig langt igen. Det er tankevækkende, at det store gennembrud for
medarbejder indflydelse skete i årene efter Anden Verdenskrig, hvor man havde
oplevet nazismens rædsler.
Og hvor man havde indset, at et bredt funderet demokrati er et godt bolværk mod en ny fascisme.
Og hvor man havde indset, at et bredt funderet demokrati er et godt bolværk mod en ny fascisme.
Men
siden har det nærmest været ét skridt frem og ét tilbage.
Og
selv strejkeretten og forhandlingsretten på arbejdsmarkedet er under angreb.
Det frie marked for varer, kapital og arbejdskraft har fået forrang, og
EU-domstolen fører an i angrebene.
Så
her er der virkelig brug for, at vi står sammen.
Rundt om i
verden
vover folk livet i en kamp for demokrati og en grundlov. Men også for et samfund
med større lighed og mad og bolig til alle landets indbyggere. Det er nødvendigt,
mener de, også som grundlag for et demokratisk samfund. Og de har ret.
Sådan
kan vi her i Danmark blive inspireret til at begynde arbejdet for en revideret Grundlov.
Ved
folketingsvalget
gælder det om at få styrket SF, et parti som vil kæmpe for et mere lige, mere
socialt og grønnere samfund.
Og
for en Grundlov, der fortsat fastslår rammerne for folkestyret og de
individuelle frihedsrettigheder.
Men
også for en Grundlov, der sikrer et bredere demokrati, fx på arbejdspladserne, og
de grundlæggende sociale rettigheder: retten til arbejde og støtten til dem,
der har behov.
Så lad os lave en god valgkamp!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar