mandag den 28. marts 2016

Udvikling af Socialistisk Folkeparti



Udvikling af Socialistisk Folkeparti 


politisk og organisatorisk


Diskussionsoplæg til partiforeningerne i Region Sjælland



Som lovet på evalueringsmødet ”Efter folketingsvalget” d. 10/9 udsendes her et diskussionsoplæg til regionens partiforeninger ang. SF’s erfaringer fra regeringsperioden, partiets nuværende situation og rolle samt om partiets organisatoriske og politiske udvikling fremover.

Der opfordres til at diskutere oplægget i partiforeningerne. Bestyrelsen afholder et politisk møde tirsdag d. 23. februar, kl. 18.30 – 21.30, hvor emnerne og de indkomne bidrag drøftes, og hvor der kan arbejdes med forslag til Landsmødet 2016 d. 15 – 17. april.

(Bestyrelsen vil desuden arrangere et møde d. 12/4 lige før Landsmødet, når alt LM-materiale foreligger).

Regionsbestyrelsen har bedt Flemming Stenild om at skrive dette oplæg.

Oplægget består af spørgsmål, nogle påstande og konstateringer, og nogle medlemmer vil måske opleve noget af det som kontroversielt. Men håbet er, at partiforeningerne bliver inspireret til at diskutere nogle af emnerne - måske tilføjer nye, og at de og enkeltmedlemmer fremsender kommentarer og forslag til alle på denne adresseliste.

***************************

Partiets udvikling


Lidt skarpt skåret: Mange af vores tidligere vælgere oplevede ved de sidste valg SF som utroværdigt. Og nu virker SF uinteressant for de fleste mennesker.
Men regionsbestyrelsen vil arbejde for, at vi ikke mister troen på os selv, og bestyrelsen tager derfor ansvar for en nytænkende debat fra neden af, som kan være med til at gøre SF til et spændende parti med en klar identitet. Et parti, som på nutidens vilkår har bæredygtige løsninger på de store nye problemer, som vi og mange andre ser.


1. Hvad lærte vi af regeringsdeltagelsen?
- Hvad smed vi over bord af værdifuldt? i årene forud for at komme i regering - og i valgkampen og under regeringsforhandlingerne?

- Bør vi ikke nu være klar til at sætte en proces i gang for skriftligt at få opstillet fordele og ulemper ved at sidde i S-R-SF regeringen?

- Er det rigtigst at gøre klart (evt. lidt efter lidt), hvilke beslutninger i regeringen, som SF i dag ikke kan stå inde for? og hvilke vi er stolte af?

- Bør vi ikke være rede til at opstille de vigtigste forudsætninger for at gå i regering og tydeligt udmelde, at for SF vil der være grænser?

- Desuden bør vi vel nu udforme rammerne for regeringsrollen, fx hvordan vi vil udmelde SF’s politiske linje, samtidig med at vi indgår kompromiser? (sådan som SF gør i kommunerne).

2. Udvikling af SF som parti:
- Skal vi have større åbenhed om Landsledelsens arbejde: politiske temadrøftelser (gerne med oplæg fra partiforeninger, partiudvalg, FLU m. fl.), fyldigere dagsordener, tilgængelige referater o. l.?

- Skal Landsledelsen også have et medlem valgt i hver region (og evt. udvides med de 5 medlemmer)?

- Skal vi på landsmøderne have mere ligefremme diskussioner, flere forslag fra partiforeninger og vedtagelser af sektor/emneprogrammer?

- Skal vi satse mere på partiudvalgene, især i f. t. deres egne initiativer med politikudvikling og forslag?

- Det er nødvendigt med flere møder med fagforeninger, bevægelser, borgerinitiativer og ekspertgrupper. For SF skal kunne bruges af dem. Hvem tager for alvor fat på det?

- Hvordan skaber vi en mere åben og løbende debat i fora på nettet.

- Hvordan får SF bundet politikken og initiativerne bedre sammen: mellem kommuner, regionsråd, folketing og EU parlament?

- Hvordan undgår vi et præg af elitært parti og ”københavnerparti”?

- Skal vi i gang med en proces frem mod en revision af vores principprogram?

3. SF’s placering i det nye partibillede:
- Hvornår samarbejder vi, og hvornår tager vi konflikten med Alternativet, Enhedslisten og Socialdemokratiet?

- Vi kan jo placere SF et sted på en højre – venstre akse mellem A og Ø. Men er det ikke rigtigere at få placeret SF som en trekantsspids i forhold til A-Ø aksen – baseret på vores særlige værdier?

- Hvordan skal vores tilgang være til Dansk Folkeparti - og ikke mindst til dets vælgere?

4. Når vi taler og skriver:
- Hvordan kommer vi i gang med konsekvent at bruge af vores egne benævnelser – og ikke nyliberalismens, fx skattebetaling i st. f. skattetryk, militaristisk udenrigspolitik i st. f. aktivistisk udenrigspolitik og borger i st. f. kunde.

- Er det en vigtig opgave for SF’ere, at de ustandseligt dokumenterer det falske i borgerlighedens påstande/myter:
at skatten på arbejde i DK er utrolig høj (DK er nr. 18 blandt 34 OECD-lande), at DK har verdens største offentlige sektor, at DK ikke er konkurrencedygtig, at fattigdom skaber arbejdspladser (får folk i job), at der bliver arbejdskraftmangel osv.

5. SF’s synlighed. Kræver det ikke:
- skarpere udmeldinger og et mere forståeligt sprog,

- større vægt på egne, nye løsninger og på nye emneområder,

- mobilisering af flere af medlemmerne og sympatisører, fx aktioner, læserbreve, Facebookbidrag.

- inddragelse af sympatiserende kunstnere,

- og større brug af billeder, fx på plakater.

Folkesocialistisk politik


Vi bør have sammenfattet de væsentligste af vores forslag og tanker i en samlet fortælling. En fortælling, der adskiller SF fra øvrige partier, og som viser vej til grundlæggende forandringer af samfundet og vores globale fremtid. Med en SF vision, der sætter gang i de folkelige kræfter, og som ser stærke fællesskaber og selvstændige frie individer som hinandens forudsætninger.

Vores værdikamp føres for samfund i stedet for stat, fælles ejerskaber i stedet for statseje og kapitaleje. Med et menneskesyn, der ikke ser os som produktionsenheder i konkurrencestaten, men som ligeværdige, forskellige og mangesidige mennesker.

Hvis dette er grundlaget, så må vi herudfra arbejde med de forskellige politikområder.


6. Økonomisk politik og skattepolitik:
- Er hele SF helt klar på, at den offentlige sektor og den private sektor er lige nødvendige for samfundets udvikling, og at det er en myte, at værdierne skabes i den private sektor og forbruges i den offentlige?

- Er SF’erne klare i spyttet, når det drejer sig om, at ”nødvendighedens politik” og de stadige nedskæringer især skyldes skatteunddragelser, de borgerliges sabotage af skattevæsenet og overførsel af midler til de velhavende og de store selskaber?

- Vi skal fortsat have fuldt tryk på bekæmpelse af skatteunddragelserne og sort arbejde.
Men hvorfor ikke sige ja til en større grundskyld og en fornuftig ejendomsbeskatning (fx ved salg)?

- Får SF rejst, at vi har den bedste politik for på længere sigt at styrke økonomien og menneskene, fx effektiv forebyggelse og behandling af misbrug, bedre arbejdsmiljø med færre skader, øgede normeringer i daginstitutionerne, fjernelse af giftige eller mistænkelige stoffer i emballage, tøj osv.?

- Får SF tydeligt fortalt, at det neoliberale regime er forældet og i tre årtier har vist, at det gør samfundet fattigere (miljøet, økonomien og de manges levevilkår) og kun kan tilfredsstille de velhavendes ønsker?

- Hvordan får vi mobiliseret imod den stigende ulighed i formuer og indkomster? – og dermed også imod uligheden i politisk indflydelse.

7. Den sociale og sundhedsmæssige ulighed:
- Udtrykker SF tydeligt, at lighed i sundhed kræver prioritering af nogle (ressourcesvage) grupper?

- Hvilke midler skal SF foreslå for at sikre praktiserende læger overalt i landet?

- Hvordan får vi rejst kampen mod kommunernes ulovlige (sociale) sagsbehandling?

- Skal SF ikke åbent vedgå, at lovene om førtidspension, fleksjob og sygedagpenge skal revideres?

- Har SF ikke muligheden for og forpligtigelsen til at være den eneste forkæmper for de handicappedes levevilkår, herunder for socialøkonomiske virksomheder?

8. Den geografiske ulighed, skal den betones mere?
- Er SF offensiv nok m. h. t. udflytning af statsinstitutioner, pensionskasser og uddannelsessteder m. v.?

- Vi kræver, at teleselskaberne sikrer fuld mobil- og bredbåndsdækning. Men er vi enige om, at en statsbank bedst kan sikre bedre lånemuligheder for bolig og erhverv i yderområderne?

- Og er vi også enige om en bedre kommunal udligning mellem fattige og rige kommuner, evt. suppleret med at staten betaler størstedelen af førtidspensionerne?

- Hvad er de vigtigste tiltag for at skabe en ordentlig kollektiv trafik i regionen?

- Flere job i yderområderne kræver det ikke især lige rammevilkår, fx overførsel økonomisk støtte fra storbyprojekter til bl.a. turisme, forædling af fødevarer, udvikling af bioøkonomi osv. ?

9. Den sociale dumpning:
- Hvordan styrker vi fagforeningernes kamp og det offentliges indsats mod den sociale dumping vedr. firmaer(borgere) fra andre EU-lande, flygtninge og illegale indvandrere?

- Hvordan får vi standset den sociale dumping, som skyldes det offentliges uhæmmede placering af ulønnet arbejdskraft på private og offentlige arbejdspladser?

- Kan og skal SF finde flere veje for at sikre, at offentlige udbud af anlægsopgaver og større leverancer indeholder krav til løn- og arbejdsforhold efter danske overenskomster?

10. Det grønne område:
- SF har jo fat i den lange ende, når det drejer sig om erhvervenes omstilling, og det samme gælder klimaområdet.
Men skal vi også have øget fokus på den personlige indsats via forbruget og på folkelige initiativer?

- Hvordan får vi ”remtræk” til de grønne foreninger (Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Verdens Naturfond osv.) og fx til 3F’s grønne tænketank?

- Er det ikke nødvendigt, at SF igen udformer en selvstændig jordbrugspolitik, der omfatter miljø, økonomi og sundhed?

- Er det ikke oplagt for SF at være partiet for naturbeskyttelsen og arternes bevarelse (biodiversitet)?

- Skal SF igen tale for øget kvalitativ vækst (ikke bare grøn vækst), dvs. en drejning af økonomien, så vi producerer og forbruger mindre i mængde og anvender færre ressourcer, og i stedet satser på mere (livs)kvalitet, dvs. retfærdigere fordeling og samtidig større holdbarhed, genbrug/genanvendelse, deleøkonomi, musik/motion/undervisning, naturbeskyttelse o. l.?

11. Uddannelse og undervisning:
- Skal vi ikke tage klart afstand fra, at staten dikterede lærernes overenskomst?

- Hvad skal der ændres i Folkeskolereformen?

- Har SF en idé om et helhedsorienteret og demokratisk styringssystem for de videregående uddannelser?

12. Militærområdet:
- Skal SF igen kæmpe for dansk nedrustning? og gå imod køb af de nye jetjagere?

- Står SF tydeligt for en anden og bedre sikkerhedspolitik med anvendelse af ressourcerne til humanitær hjælp og fredsinitiativer samt opbygning af civilsamfund og fagforeninger?

- Skal SF foreslå værnepligten sat ud af kraft?

13. Decentralisering og selvforvaltning:
- Skal SF foreslå at decentralisere ved at overføre kompetence fra EU til Folketinget. Fra Folketinget til kommunerne. Og fra kommunerne til lokalområder samt til institutionerne og deres medarbejdere?

- Er SF rede til at være talskvinde for alle de nye lokale initiativer og iværksættere?

- Har SF p. t. en afklaret politik for ”det frivillige” i velfærdssamfundet?

- Tør SF give kommunerne øget selvstyre? For hvis borgerne skal have indflydelse på de nære områder: skole, børnehave, ældrepleje, så forudsætter det vel, at kommunen har både ansvaret og kompetencen?

14. Demokratisering:
- Er det væsentligt, at SF udformer et letforståeligt alternativ til det nuværende regime (New Public Management), hvor alting måles og detaljereguleres? Et alternativ, hvor medarbejderne og deres faglighed sættes fri til - sammen med borgerne - at tilrettelægge indsatsen.

- Flere folkeafstemninger, landsdækkende, regionale og kommunale? Og skal SF’ere igen ved folkeafstemninger (fx om EU) uden problemer kunne tilkendegive en anden holdning end partiets?

- Hvordan får vi konkret styrket lønmodtagernes magt på private og offentlige arbejdspladser?

- Får SF ærligt fortalt, hvad der i vore dage besluttes af det internationale kapitalmarked, af de danske kapitalejere, af embedsapparatet (især finansministeriet) og i EU organer? og hvad der på denne baggrund kan besluttes i folketinget samt i byrådene og regionsrådene?

15. SF’s frihedsbegreb:
- Kamp for retsstaten, mindre overvågning og mod offentlighedslovens ”mørkeparagraffer” og??

- Får vi fremhævet,at frihed for socialister også er ret til et ordentligt job og anstændige sociale forhold?

- Hvordan kan vi overalt kæmpe for at sikre de offentlig ansattes ytringsfrihed – og hvad med de privat ansattes ytringsfrihed?

16. SF: Klar tale vedr. flygtninge og indvandrere og lydhørhed over for folks bekymringer?
- Indvandrere fra ikke-EUlande, hvilke adgangskrav stiller SF til dem?

- Hvor mange flygtninge kan vi give asyl i DK? Hvis der ikke kan fastlægges et antal, hvad gør vi så?

- Får vi fortalt om vores syn på de forskellige årsager til, at så mange må flygte?

- Det forpligtende samarbejde mellem de europæiske lande er afgørende (både efter et JA og et NEJ). Hvad ønsker SF, at det skal omfatte?

- Hvad mener SF nu om familiesammenføringsreglerne?

- Er det for let eller for svært at opnå statsborgerskab?

- Hvordan forbedrer vi integrationen, herunder anvendelsen af flygtningenes kvalifikationer?

17. EU:
- På hvilke områder skal EU have mere kompetence, og på hvilke skal EU have mindre kompetence?

- Hvilke krav har vi til forbedring af EU’s opbygning?

- Hvad er de væsentligste områder, hvor vi kan bruge EU i vores politiske kamp?

- Mangler SF en nutidig analyse af EU’s rolle i f. t. kapitalmagt, suverænitet og internationale kampe?

18. Det globale perspektiv:
- Hvordan kommer SF ind i kampen mod den globale oprustning og for afvikling af alle A-våben?

- Hvordan finder SF ind i alliancerne, der kæmper for at mindske uligheden mellem landene?

- Hvordan får SF danskerne med til en international indsats mod finanskapitalen og de multinationale selskabers udplyndring af Ulandene?

19. Hverdagslivet:
- Hvordan får vi bedre forbindelse til, hvad der rører sig ude blandt folk (lyttemøder, deltage i lokale protester og initiativer o. l.)? Og hvordan drager vi folks ideer og ønsker hurtigere ind i SF’s politik?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar