Vores internationale kampdag starter her, og på Lolland kan vi se hele horisonten rundt:
Vi kan se skattely og multinationale koncerner, der snor sig fri for at betale skat.
Vi ser uligheden i verden, undertrykkelsen og nøden, og vi socialister gør os klar til fortsætte kampen mod fattigdom og krig.
For det er den solidariske vej til at få færre flygtninge i verden. Men vi vil også tage vores ansvar og drage omsorg for flygtninge og give hjælp til selvhjælp. Til dem derude og til den lille del, der kommer her.
Vi ser også, at det har vist sig helt forkert, det de militære partier påstod, nemlig at krigene i Irak og Afghanistan ville skabe fred og gøre terrortruslerne mindre.
Og sådan er det hele vejen igennem. Højresiden i Danmark, de borgerlige medier, Dansk Industri, V, K, L, RV og O digter virkeligheden om. Det kaldes myter – og myterne bruger de derefter som påskud til at lave den politik, der passer i deres kram.
Lad mig nævne nogle eksempler.
• Det er forkert, det er en myte, når højresiden siger, at skatten på arbejde i DK er utrolig høj, og at det bremser virksomhederne. Man glemmer behændigt - og bevidst, at DK er det eneste land, hvor virksomhederne IKKE betaler sociale bidrag. Så virkeligheden er, at DK ligger som nummer 18, nr. 18, blandt 34 OECD lande!
Men deres påstand skal bruges som skalkeskjul for at få nedsat skatterne. Lur mig, om de ikke igen vil give 1.000 kr. til de højere indkomster og 100 kr. til de laveste indkomster – og tage brugerbetaling for resten.
Vi kan se skattely og multinationale koncerner, der snor sig fri for at betale skat.
Vi ser uligheden i verden, undertrykkelsen og nøden, og vi socialister gør os klar til fortsætte kampen mod fattigdom og krig.
For det er den solidariske vej til at få færre flygtninge i verden. Men vi vil også tage vores ansvar og drage omsorg for flygtninge og give hjælp til selvhjælp. Til dem derude og til den lille del, der kommer her.
Vi ser også, at det har vist sig helt forkert, det de militære partier påstod, nemlig at krigene i Irak og Afghanistan ville skabe fred og gøre terrortruslerne mindre.
Og sådan er det hele vejen igennem. Højresiden i Danmark, de borgerlige medier, Dansk Industri, V, K, L, RV og O digter virkeligheden om. Det kaldes myter – og myterne bruger de derefter som påskud til at lave den politik, der passer i deres kram.
Lad mig nævne nogle eksempler.
• Det er forkert, det er en myte, når højresiden siger, at skatten på arbejde i DK er utrolig høj, og at det bremser virksomhederne. Man glemmer behændigt - og bevidst, at DK er det eneste land, hvor virksomhederne IKKE betaler sociale bidrag. Så virkeligheden er, at DK ligger som nummer 18, nr. 18, blandt 34 OECD lande!
Men deres påstand skal bruges som skalkeskjul for at få nedsat skatterne. Lur mig, om de ikke igen vil give 1.000 kr. til de højere indkomster og 100 kr. til de laveste indkomster – og tage brugerbetaling for resten.
• Det er også forkert, når højresiden siger, at DK har verdens største offentlige sektor.
Men påstanden bruges til at fremstille nulvækst som nødvendig. Jeg spørger så, hvorfor må danskerne ikke få bedre uddannelse, sundhed og ældreomsorg, når det er det de vil have? Vi i SF vil investere i mennesket: flere voksne i daginstitutionerne og stop for nedskæringerne på ældreområdet.
Men påstanden bruges til at fremstille nulvækst som nødvendig. Jeg spørger så, hvorfor må danskerne ikke få bedre uddannelse, sundhed og ældreomsorg, når det er det de vil have? Vi i SF vil investere i mennesket: flere voksne i daginstitutionerne og stop for nedskæringerne på ældreområdet.
• Det er også forkert, når de blåsorte partier påstår, at et godt miljø er i modstrid med ønsket om flere arbejdspladser. Denne myte skal få det til at se fornuftigt ud at slække på miljøkravene til industri og landbrug. Men det er jo netop i høj grad p. gr. a. miljø- og sundhedskrav, at vi i dag får flere og flere af fremtidens arbejdspladser, fx inden for medicinalindustrien, bioteknologi, pumper, termostater og filtre, vindenergi og økologisk jordbrug
• Det er også forkert, når de siger, at de ledige ikke vil arbejde. Tænk blot på, at for kun 10 år siden var der så godt som ingen ledige. Det er faktisk svært for medierne at finde de få, som ikke ønsker et job. MEN, det skal selvfølgelig på være overenskomstmæssige vilkår.
Denne myte blev brugt som påskud til at forringe dagpengesystemet, ødelægge efterlønsordningen, skære på kontanthjælpen - og bruges i dag til fortsat piske de syge og ledige rundt i manegen.
Nu ved folketingsvalget må alle lønarbejdere kræve:
- at genoptjeningskravet halveres, så det igen bliver på seks måneder, samtidig med at mindre jobs, halvtids jobs og jobrotation o. l. tæller med.
- og at alle ledige får ret til tre års dagpenge.
Det er også forkert, en myte, at yderområder som Lolland-Falster kræver særlig støtte.
Næh nej. Vi på Lolland-Falster kræver lige vilkår med storbyerne.
I mange år har Danmark jo været hærget af en bølge af centraliseringer.
De har ofte været uden fornuftigt grundlag og givet elendige resultater, tænk bare på politireformen og skatteområdet. Og samtidig har man politisk v. h. a. bevillinger og såkaldte reformer fremmet en kraftig vækst i Århus og hovedstadsområdet.
Denne myte blev brugt som påskud til at forringe dagpengesystemet, ødelægge efterlønsordningen, skære på kontanthjælpen - og bruges i dag til fortsat piske de syge og ledige rundt i manegen.
Nu ved folketingsvalget må alle lønarbejdere kræve:
- at genoptjeningskravet halveres, så det igen bliver på seks måneder, samtidig med at mindre jobs, halvtids jobs og jobrotation o. l. tæller med.
- og at alle ledige får ret til tre års dagpenge.
Det er også forkert, en myte, at yderområder som Lolland-Falster kræver særlig støtte.
Næh nej. Vi på Lolland-Falster kræver lige vilkår med storbyerne.
I mange år har Danmark jo været hærget af en bølge af centraliseringer.
De har ofte været uden fornuftigt grundlag og givet elendige resultater, tænk bare på politireformen og skatteområdet. Og samtidig har man politisk v. h. a. bevillinger og såkaldte reformer fremmet en kraftig vækst i Århus og hovedstadsområdet.
Vi oprørerne fra de såkaldte udkanter kræver nu lige vilkår.
Lige vilkår betyder:
o Fuldt stop for centraliseringsbølgen. Der skal tværtom ske en udflytning af statsinstitutioner, styrelser, pensionskasser osv., og uddannelsesinstitutioner og økonomiske midler til kultur og erhvervsfremme bør spredes ud i landet.
Lige vilkår betyder:
o Fuldt stop for centraliseringsbølgen. Der skal tværtom ske en udflytning af statsinstitutioner, styrelser, pensionskasser osv., og uddannelsesinstitutioner og økonomiske midler til kultur og erhvervsfremme bør spredes ud i landet.
o En større kommunal udligning: fra rige til fattige kommuner, og staten bør betale for førtidspensionerne, ligesom den gør for folkepensionen.
o Sikre tilskud til lokalbaner og vigtige buslinjer ligesom til DSB, samt en samlet planlægning for bedre sammenhæng i hele den kollektive trafik
o Bredbånds- og mobil dækning overalt. I forbindelse med det nye teleforlig skal der stilles krav til selskaberne om en ordentlig dækning af hele landet.
o Alle borgeres adgang til en fast praksislæge og til hurtig kvalitetsbehandling i sundhedsvæsenet - også for alle, der bor i yderområderne
o Flere job i yderområderne. Det skal ske ved at give lige rammevilkår og ved at flytte økonomisk støtte fra storbyprojekter til bl.a. turisme, forædling af fødevarer, industriel symbiose, vedvarende energi, udvikling af bioøkonomi osv.
o Og endelig, et særligt realkreditinstitut, som i yderområderne kan give statsgaranterede lån til bolig og erhverv, især til værksættere, på samme vilkår som i storbyerne - når nu de almindelige låneinstitutter ikke vil.
Sidst, men allervigtigst.
Vi skal tage et opgør med myten om konkurrencestaten og ”den nødvendige politik.” Det, som er Bjarne Corydons og finanskapitalens drømmeland.
Vi må føre vores værdikamp. Tage et opgør med den måde, vi tænker om os selv og samfundet siden 1980’erne.
Vi skal tage et opgør med myten om konkurrencestaten og ”den nødvendige politik.” Det, som er Bjarne Corydons og finanskapitalens drømmeland.
Vi må føre vores værdikamp. Tage et opgør med den måde, vi tænker om os selv og samfundet siden 1980’erne.
Deres myte beskriver, at hele samfundet er nødt til at være eet stort marked, hvor alt er produkter, og hvor profitten styrer. De vælter rundt med ord som: konkurrencedygtighed, innovation, vækst, output, stakeholders, bench marking, koncerner, eliteelever osv.
De ser menneskene som produktionsenheder. Alle menneskers værdi og enhver medarbejders værdi bliver konstant målt og vurderet på arbejdsmarkedet.
Sådan skabes baggrunden for, at flere får frit løb til at tale nedsættende om handicappede, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og flygtninge. Det vender sig i mig, hver gang jeg hører det.
Sådan skabes baggrunden for, at flere får frit løb til at tale nedsættende om handicappede, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og flygtninge. Det vender sig i mig, hver gang jeg hører det.
Deres liberale myte fortæller, at enhver er sin egen lykkes smed. Vores liv er blevet een lang konkurrence med de andre. Jamen, det er vores natur, påstår de.
Ja, selv underholdningsindustrien viser os alles kamp mod alle, med reality shows, hvor den stærkeste overlever.
Ja, selv underholdningsindustrien viser os alles kamp mod alle, med reality shows, hvor den stærkeste overlever.
Men – siger vi - et samfund bygger selvsagt på samarbejde. Vi mennesker har to sider: Den ene består af samarbejde og solidaritet, den anden af konkurrence og egoisme. Det er samfundets indretning, der afgør, hvad der bliver dominerende. Og nutidens liberalistiske samfund fremelsker kun den egoistiske side.
Men det gør os ikke lykkelige, for vi trives kun i fællesskaber med andre.
Og samtidig skaber konkurrencestaten og ”den nødvendige politik” en stigende ulighed.
Uligheden er et stort moralsk problem for socialister og et kæmpe hverdags problem for den enkelte.
Men det er også påvist, at jo større økonomisk ulighed, der er i samfundet, jo flere problemer opstår der, med flere syge, flere kriminelle, flere selvmord og mere social uro – og problemerne rammer høj som lav.
Uligheden er et stort moralsk problem for socialister og et kæmpe hverdags problem for den enkelte.
Men det er også påvist, at jo større økonomisk ulighed, der er i samfundet, jo flere problemer opstår der, med flere syge, flere kriminelle, flere selvmord og mere social uro – og problemerne rammer høj som lav.
Og faktisk er det også dokumenteret, at jo mere ulighed, des ringere går med landets økonomi.
De allerstørste udfordringer for de nyliberale, de borgerlige, er dog, at den manglende styring af det globale marked betyder, at arbejdspladser forsvinder, og at naturen og klimaet ødelægges.
Derfor ser jeg den liberale samfundstype vandre igennem kriser hen imod sin egen forsvinden.
Derfor ser jeg den liberale samfundstype vandre igennem kriser hen imod sin egen forsvinden.
Jo, der er brug for gennemgribende forandringer.
Og jeg ser viljerne til forandringer mange steder, fx på internettet og i lokale modbevægelser.
Vi må sørge for, at de slår igennem ved folketingsvalget.
Og lad os på vores 1. maj blive en del af forandringens vind.
Lad os starte en rød, social og miljøgrøn Lovestorm her fra Døllefjelde !
God 1. maj
Lad os starte en rød, social og miljøgrøn Lovestorm her fra Døllefjelde !
God 1. maj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar