Indlæg på Facebook d. 17. marts 2015
I Venstres Principprogram fra 2006 blev følgende stemt igennem: ”Det skal dog være muligt at opkræve en vis brugerbetaling i praksissektoren”. Så når mange venstrekandidater her før folketingsvalget går ind for et gebyr på lægebesøg, så bør folk se i øjnene, at det er en realistisk mulighed, hvis regeringsmagten skifter. For mange andre borgerlige politikere følger trop.
En afgift på fx 100 kr. pr. besøg vil øge den sociale ulighed i sundhed. Der foreligger faktisk ingen undersøgelser, der viser, at det vil reducere evt. mindre nødvendige besøg. Derimod vil mange mindrebemidlede komme for sent til læge. Deres sygdom, fx kræft vil derfor blive opdaget for sent. Og dermed vil det resultere i større menneskelige lidelser - og øgede behandlingsudgifter.
Men hvis man så finder på at lave et maksimum pr. person, undtage mindrebemidlede, børn/unge og pensionister, ja, så er der beregninger på, at indtægten minus administrationsudgifterne vil blive ubetydelig. Når Venstre opdager det, så er den naturlige udvej vel for Venstre øge beløbet til fx 200 kr.
I øvrigt er man nødt til også at indføre en afgift på besøg på skadestuen/akutmodtagelsen, ellers vil mange patienter søge dertil - med symptomer på almenmedicinske lidelser, som klart bedst varetages af den alment praktiserende læge.
Jeg spørger: Hvorfor skal vi dog bortkaste det bedste og mest effektive i dansk sundhedsvæsen, krumtappen: den gratis/skattebetalte og lette adgang til den praktiserende læge?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar